Falling for fall

Falling for fall

Hvert efterår kommer jeg i tanke om hvor meget jeg elsker det. Efter en travl sommer, elsker jeg den mere stille tid, hvor man kan hygge indendøres. Jeg synes naturens forvandling er så smuk. De nuancer den danner, og de mange blade der langsomt daler ned fra træerne. Jeg elsker tryghed, og at være hjemme i stilheden, og dette går hånd i hånd med de mere kolde og mørke tider. Jeg elsker når man kan mærke kulden bide i kinderne, og hvordan huden bliver varm når så man kommer ind igen.

Det bedste er selvfølgelig påklædningsmulighederne. Materialerne er så bløde og lækre.  Denne årstid tillader bare fødder og pels på samme tid, og endda bare ben og strik, først på efteråret. Jeg synes det er om efteråret, at man har aller størst mulighed for at vælge i sin garderobe. Der er koldt nok til strik, pels og lag på lag, men samtid ikke så koldt at man skal pakkes fuldstændig ind. Valgmulighederne står stadig åbne, og man kan vælge på alle hylder. I love it!

First pair in many years

10743332_10204212138040212_103513252_n

MANGO JEANS

Jeg har ledt efter et par grå eller sorte jeans, med et relaxed fit i hundrede år, og endelig fandt jeg dem! Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidste har ejet et par jeans, som ikke var helt sorte og ultra slim, det er i hvert fald fem år siden. Der var mange af jer der har spurgt ind til dem, så jeg tænkte at jeg lige ville vise jer dem. Det er desuden dem jeg har på her. 

Busy me

10749459_10204207149355498_661484923_n

 

Jeg har været en smule fraværende her på bloggen, og Instagram ligeså (woooow så må den være slem!). Jeg har helt vildt travlt for tiden, kender i det med at alt det bare falder sammen? I sidste uge pendlede jeg til Herning i tre dage (en køretur på 3 timer hver dag), da jeg var i studiepratik på TEKO. Ydermere er jeg så kommet bagud med nogle afleveringer og en synopsis til eksamen. Oven i købet er der et arbejde som skal passes, og alle de andre småting i ved.

Selvom jeg synes jeg har travlt, og det går ud over bloggen (fordi jeg har lært at det er vigtigere at passe på mig selv), synes jeg det går overraskende godt med den faktisk. Jeg få flere og flere henvendelser, bla. fra jer søde læsere. Jeg synes det er så hyggeligt at høre fra jer, om det handler om det ene eller det andet. Bliv ved med det!

How i like to spend my sundays

Untitled #185

 Jeg elsker søndage! Desværre er det sådan at mindst hver anden søndag arbejder jeg, fra tidlig morgen (jeg er faktisk også på arbejde lige nu). Jeg udnytter dog søndagen og gør noget jeg kan lide, når jeg har fri, hvilket er forholdvistideligt på dagen. De måder jeg aller bedst kan lide at spendere mine søndage på er ved at slappe af og gøre ting jeg bliver glad af. Det skal være hyggeligt og rart.

1. Jeg elsker helt klart at tage en tur i skoven, på engen eller andre steder i naturen og den friske luft, og gå en tur med min hund. Dette gælder uanset vejret, det kan faktisk også være rigtig hyggeligt i regnvejr (at min hund så nægter at gå i regnvejr, er en anden historie).

2. Jeg elsker også at lave noget godt og lækkert mad. Brug lidt tid på at lave en ekstra lækker morgenmad eller middagsmad, og forkæl dig selv med det.

3. Hele søndag skal helt forløbe i blot en striktrøje og trusser, eller en dejlig pyjamas.

4. Læse modemagaziner, er også en af de bedste handlinger på mine søndage, dette skal helst forgå, i hvert fald her om vinteren, med starinlysene tændt og med en varm Chai Latte.

5. Jeg kan også godt lide at forkæle mig selv med en ansigtsmaske, eller at give mine negle et nyt lag lak.

6. Desuden bruger jeg dagen på at planlægge den kommende uge, og få styr på den.